30. januar 2023

Lægerne er blevet mere forsigtige med at give kønshormon til unge transkønnede

UGE SEXDe seneste år er vi blevet mere påpasselig med at behandle unge med kønshormon. Behandlingen giver varige forandringer, og man ved ikke nok om den gavnlige effekt, og om der er nogle, som måske fortryder behandlingen. Det vil nyt forskningsprojekt blive klogere på.

Unplash
Først i 2017 ansås transkønnethed ikke længere for at være en psykisk lidelse i Danmark. Foto: Unsplash.com

Aldrig har det været mere acceptabelt for danske folkeskoleelever at overveje det køn, man er blevet tildelt ved fødslen. Det gælder både pronomener og en egentlig medicinsk transitionering til det modsatte køn.

Det føltes måske som længere siden, men det var først i 2017, at transkønnethed ikke længere var en psykisk lidelse i Danmark. Det skete, efter den vestlige verden op gennem 2010’erne var bredt enige om, at det var en menneskerettighed at have ret til behandling som transkønnet.

”Det handlede om at anerkende og afstigmatisere transkønnethed. Det var vigtigt og en god ting. Alle tænkte, de her børn skal have behandling, fordi de er forpinte. Det er nødvendigt, og det skal gå hurtigt,” fortæller Mette Ewers Haahr. Som klinisk lektor underviser hun i klinisk sexologi på medicinuddannelsen på Københavns Universitet, og hun ved en hel del om emnet. Men måske ikke helt nok.

Les mer